Behandling af overvægt og rådgivning om sundhed, vægttab og fedme. Mannaquist
Den sikre vej til et varigt vægttab
Rådgivning om sundhed, behandling af overvægt, slanke, vægttab og fedme.
Startside
Overvægt
Profil
Manna-Klinik
Manna-Grupper
Motion
Økonomi
Kontakt
Links
Motion

Motion? fysisk aktivitet? bevægelse er nødvendig for vort velbefindende. Vi får det bedre, når vi bevæger os, fordi fysisk aktivitet øger forbrændingen, bedrer psyken, modvirker stress, bedrer appetitreguleringen og styrker led, muskler og hjerte.

Motion er også en medvirkende faktor ved vægttab og især ved bevarelse af et opnået vægttab.

Motion er ikke en del af behandlingstilbuddet i Mannaquist, men vi er meget opmærksom på, at det er en vigtig del af en behandling med vægttab som mål. 

I klinikforløbet orienteres om hvordan fysisk aktivitet påvirker vores krop. Der gives gode ideer til forskellige motionsformer og vejledes i, hvordan og hvor meget både generelt og for den enkelte.

Motion skal være sjovt, for det skal give velvære og være udholdelig ikke kun nogle få uger, men i flere måneder eller år. Derfor må den fysiske aktivitet også tilpasses den enkelte. Som supplement opfordrer vi holdene i Manna-klinikken eller Manna-grupperne til en fælles aktivitet: Det kan være en god inspiration og medvirke til, at den enkelte kommer i gang.

Som motion/fysisk aktivitet tæller al bevægelse med? Bare det, at vi kommer op af stolen, øger kroppens energiforbrug.

    - Gå derfor selv efter det du skal bruge!
    - Gå eller cykel i stedet for at tage bilen/bussen!
    - Brug trappen i stedet for elevatoren!
    - O.s.v.

Husarbejde, havearbejde og meget andet bruger også energi!

Motion vedligeholder og opbygger muskelvævet. Muskelvæv omsætter mere energi end fedtvæv, så når kropssammensætningen ændres til mindre fedt og flere muskler øges energiforbruget samtidig med at ens form bedres.

Stort energiforbrug giver mulighed for mere mad og dermed større sikkerhed for tilstrækkelig indtag af nødvendige vitaminer og mineraler.

Når du har besluttet dig for at øge dit aktivitetsniveau, så husk at starte langsomt og med noget, som ikke giver skader på muskler og led, men gerne sved på panden.